Stauder til haven

Stauder er en samlebetegnelse for flerårige, urteagtige planter, der visner om efteråret og kommer igen til foråret. Det vil sige at betegnelsen dækker over alle de planter, der kommer igen år efter år. Der findes derfor utrolig mange forskellige typer stauder - fx stauder til haven, lavendler og margueritter. 

 

Ikke alle stauder har blomster - de fleste krydderurter er nemlig også med i gruppen, og der findes derfor mange spiselige stauder. 

Hvilke type staude skal du vælge?

Når du anlægger bede eller tilplanter krukker afhænger valget af stauder af hvilke forhold dine planter kommer til at vokse under og hvad du ønsker de skal kunne. Du kan komme langt i valget ved at besvare følgende spørgsmål:

 

Har du brug for stauder til et skyggebed eller kommer de til at stå i fuld sol?

Skal dine roser beskyttes af bunddækkende stauder?

Ønsker du stauder, der blomstrer hele sommeren - eller nogle, der eksploderer i fuldt flor i maj måned?

Er dine bede udsatte for vind og vejr, så du har brug for hårdføre stauder?

 

Har du svaret på disse spørgsmål vil det blive nemmere at vælge planter - og vi kan hurtigt hjælpe dig med at finde de rette stauder blandt vores store udvalg. 

Hvornår skal stauder til haven plantes?

Det bedste tidspunkt at plante stauder er generelt om efteråret, hvor planterne ikke vokser så kraftigt og er på vej i dvale. Det kan være en god ide at markere planten med en pind, da mange af dem slet ikke ses om vinteren, og der derfor er risiko for at man kommer til at grave dem op. 

 

De fleste planter af denne type skyder frem om foråret, vokser sig store og flotte henover sommeren og visner så, når efteråret kommer. 

 

Besøg os på planteskolen for at se vores store udvalg af staudeplanter og få rådgivning om, hvordan du vælger de rette planter til din drømmehave. 

 

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld